Hjemsendt fra efterskole

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Endnu en forlængelse...

Som du ved, er det netop meldt ud, at nedlukningen yderligere forlænges til 28. februar, og der går nu yderligere en måned, før du kan komme ud til alle vennerne på efterskolen… PIS hamrende ærgerligt!

Savnet bliver større og større, og bekymringer kan let opstå omkring, om man nogensinde får lov at komme tilbage på efterskolen og afslutte dette fantastiske år. – Og hvad så når man kommer tilbage igen? Vil det være det samme efter pausen? Kan man finde tilbage i de samme rutiner, grupper, venskaber som man havde før? Alle disse tanker fylder meget, mens man rastløst går rundt derhjemme og venter… og venter…

Emil har været der.

Emil Thomsen var efterskoleelev sidste årgang, hvor Corona stjal foråret og hjemsendte dem næsten helt indtil slutningen. Da hans årgang endelig fik lov at komme tilbage igen, var der faktisk kun 6 uger tilbage af efterskoleopholdet.

Hør Emil snakke om, hvilke tanker han gik rundt med og ikke mindst, hvordan det så var for ham, da restriktionerne endeligt lettede, og han igen fik lov til at komme ud til efterskolen sammen med de andre. 

Selvom alt nok føles håbløst i denne tid, og mange tanker, frustrationer, savn og bekymringer fylder, så er det vigtigt at huske på, at efterskolelivet kommer tilbage igen. – Og der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Normalt oplever rigtig mange efterskoleelever, at når man kommer hen til disse måneder, omkring februar og marts, der vender mange sig så meget til efterskolelivet, at man kan glemme at sætte pris på det. 

For Emils vedkommende betød den kæmpe mængde savn han oplevede under hjemsendelsesperioden, at der blev sat endnu mere pris på efterskolelivet, da han endelig kom tilbage igen. De oplevede, at de gik rigtig meget op i at nyde de små hverdagsøjeblikke på efterskolen, end de måske havde tænkt over, hvis de ikke var tvunget til at have pausen.

Skriv med os!

Der er flere mentorer herinde, der gik på din efterskole sidste år, og som har prøvet at være hjemsendt over en længere periode.

Skriv med dem herinde om stort og småt. Vi er altid glade når I skriver til os, og vi vil så gerne høre om jeres efterskoleår dele ud af vores egne erfaringer. Bare gå ind under Mentorer og skriv! 🙂